Kunne du tænke dig at være en del af et dejligt korfællesskab, så se her, hvordan optagelse foregår, og hvad det indebærer.
Optagelsesprocedure:
Du kontakter dirigenten, og I aftaler, hvordan det er bedst for dig at starte:
1. Du kan komme og kigge på nogle øveaftener.
2. Du kan mødes med dirigenten for en stemmeprøve først, så hun kan høre, hvor i koret du skal placeres.
Når du og dirigenten er blevet enige om, at du starter i koret, er der en prøvetid på ca. 3 mdr.
Hvis du efter de 3 mdr. fortsætter i koret, betaler du kontingent, som p.t. er 595 kr. pr. sæson (kor-året er inddelt i forårssæson og efterårssæson) inkl. noder.
Bestemmes det, at du stopper, er prøvetiden gratis.
Forventninger:
Der er ikke krav om nodekendskab – det lærer du gennem korarbejdet.
Vi forventer af hinanden, at vi møder op til korprøverne, det er meget vigtigt.
Det er klart, at alle kan få forfald, men i princippet holder vi onsdage fri til kor.
Korprøverne foregår onsdage fra kl. 19.00 – 21.45 i EMANUEL, der er indlagt en kaffepause.
Et kor-år strækker sig fra medio august til juni. Der holdes ferie i uge 42 og uge 7 samt jule- og påskeferie.
Aktivitetsniveau:
Koret holder en del koncerter, som, så vidt det er muligt, lægges på onsdage. Er der tale om en aktivitet, som ikke er på en onsdag, bliver sangerne spurgt, om de kan deltage. Hvis tilstrækkeligt mange kan være med, træder arrangementet i kraft.
Koret optager løbende nye sangere, og der er p.t. enkelte pladser på alle stemmer.
Har du fået lyst til at være med, er du meget velkommen til at kontakte korets dirigent.